Tilbehør
![]()
Lynstegte nudler med jordnødder
Ingredienser.
- ca. 250 g risnudler
- 3 spsk vegetabilsk olie
- 3 fed hvidløg
- 2 spsk tørrede rejer
- 3 spsk fiskesovs
- 2 spsk sød soya
- 2 spsk sukker
- 1 æg
- 3 spsk hakket vårløg
- 1 kop friske bønnespirer
- 3 spsk ristede jordnødder
- 1-2 tsk knust, tørret chilli
- 2 limefrugter
Tilberedning.
Læg nudlerne i blød i lunkent vand i ca. 20 min. (Hvis du skal bruge dem med det samme kan de blødgøres med kogende vand) Lad dem dryppe godt af i en sigte.
Knus hvidløg og hak dem fint.
Knus de ristede jordnødder groft i en morter.
Pisk ægget sammen.
Skær limefrugterne i små både.
Varm olien op til rygepunktet i en wok.
Tilsæt de hakkede hvidløg.
Tilsæt nudler og hold dem i bevægelse med metalspatelen. Tilsæt herefter tørrede rejer, fiskesovs, sød soyasovs, sukker, pisket æg og jordnødder. Husk at holde retten i bevægelse hele tiden, så den ikke brænder på.
Når retten har stegt i ca. 5 min. tages den af varmen og vårløg og bønnespirer tilsættes og blandes i.
Serveres med limebåde, der presses for saft ud over retten samt knust, tørret chili
![]()
Grøn karrypasta
Ingredienser.
- 10 mellemstore, grønne chili
- 6 fed hvidløg uden skal
- 1 løg i kvarter
- 2 grofthakkede potter koriander
- 2 cm grofthakket, skrællet, frisk ingefær
- Skal af 1 lime eller ½ citron
- 1 tsk rejepasta (kan udelades)
- 1 spsk stødt koriander
- 2 tsk stødt spidkommen
- 1 tsk salt
- ½ tsk stødt, hvidt peber
Tilberedning.
Fjern stilkene fra chilierne. Kør chilierne i en foodprocessor eller blender sammen med de øvrige ingredienser til en blød, lind masse.
Opbevar karrypastaen i en lufttæt beholder på køl i op til 1 måned eller frys den i op til 3 måneder. Der bliver ca. 2½ dl.
Dipsauce (4 pers.)
Denne dipsauce er velegnet til wonton, forårsruller, friturestegt fisk osv.
6 spsk limesaft
2 tsk knust palmesukker
½ tsk fiskesauce
½ tsk finthakket skalotteløg
½ tsk meget finthakket, grøn chili
½ tsk meget finthakket, rød chili
Rør limesaft og sukker i en lille skål, til sukkeret er opløst.
Rør de øvrige ingredienser i og server saucen i en lille skål.
![]()
Rød karrypasta
Husk ved tilberedning af karrypasta at mængde og styrke varierer alt efter de anvendte chiliers styrke og størrelse.
Ingredienser.
- 10 røde chili
- 1 stort, hakket løg
- 4 fed hvidløg uden skal
- 2 cm skrællet, hakket, frisk ingefærrod
- 2 stilke citrongræs i skiver eller skal af ½ citron
- 6 korianderrødder
- 1 spsk stødt koriander
- 2 tsk rejepasta (kan udelades)
- ½ tsk stødt, hvidt peber
- ½ tsk salt
Tilberedning.
Fjern stilkene fra chilierne. Kør chilierne i en foodprocessor eller blender sammen med de øvrige ingredienser til en blød, lind masse.
Opbevar karrypastaen i en lufttæt beholder på køl i op til 1 måned eller frys den i op til 3 måneder. Giver 1 ¾ dl.
![]()
Dipsauce
Denne dipsauce er velegnet til wonton, forårsruller, friturestegt fisk osv.
Ingredienser.
- 6 spsk limesaft
- 2 tsk knust palmesukker
- ½ tsk fiskesauce
- ½ tsk finthakket skalotteløg
- ½ tsk meget finthakket, grøn chili
- ½ tsk meget finthakket, rød chili
Tilberedning.
Rør limesaft og sukker i en lille skål, til sukkeret er opløst.
Rør de øvrige ingredienser i og server saucen i en lille skål.
![]()
Muslimsk karrypasta
- 6 røde chili
- 6 fed hvidløg uden skal
- 2 løg i kvarter
- 2 cm grofthakket, skrællet, frisk ingefærrod
- 2 stilke citrongræs i skiver eller skal af ½ citron
- 1 spsk stødt koriander
- 1 spsk stødt spidskommen
- 1 tsk kanel
- 1 tsk stødte nelliker
- 1 tsk stødt kardemomme
- 1 tsk stødt, sort peber
- 1 tsk rejepasta (kan udelades)
Fjern stilkene fra chilierne. Kør chilierne i en foodprocessor eller blender sammen med hvidløg, løg, ingefær og citrongræs.
Sauter de resterende krydderier og rejepastaen i en lille pande ved lav varme i 2-3 minutter, til krydderierne begynder at lugte lettere brændt. Tag panden af blusset, køl en anelse af og kom ingredienserne ned i foodprocessoren.
Skrab ingredienserne ned af siderne i foodprocessoren og fortsæt til massen er lind og blød.
Opbevar karrypastaen i en lufttæt beholder på køl i op til 1 måned eller frys den i op til 3 måneder. Giver 2½ dl.
![]()
Nam prik (rejepasta)
I Thailand har alle familier sin helt egen opskrift på denne velkendte relish. Man kan sætte sit eget præg på retten ved fx at tilsætte hakkede, grillede rejer, fintsnittet, grøn mango eller hakkede baby-auberginer etc. Serveres sammen med sprøde, rå grønsager.
- 3 fed knust hvidløg
- 1 knsp salt
- 1 spsk skyllede, hakkede, tørrede rejer
- 1 spsk sauterer rejepasta (LINK)
- 5-10 små, grønne chili
- 1 spsk fiskesauce
- 1 spsk palmesukker
- 2 spsk limesaft
Hvidløg, salt og tørrede rejer stødes i en morter eller køres i foodprocessor/blender til en fin masse.
Tilsæt rejepasta og chili og blend videre. Tilsæt om nødvendigt lidt varmt vand.
Rør fiskesauce, palmesukker og limesaft i. Bland godt og server.
Nam prik kan opbevares tildækket på køl i op til en uge.
![]()
Radiser i eddikelage
Endnu en velsmagende relish, der passer fint til en lille snack.
- 4 spsk revne, hvide eller røde radiser
- ½ dl ris- eller hvidvinseddike
- 3 tsk sukker
- Salt
Bland radiser, eddike og sukker sammen. Smag til med salt. Anret saucen i en lille skål inden servering.
![]()



Comments on this entry are closed.