Salater
Thailandsk Papaya salat (meget stærk!)
Ingredienser.
- 1 papaya på ca. 300-400 g.
- 8-10 cherry tomater
- 5-10 røde mellemstore chili (tilpas selv efter egne smagsløg!)
- 1 spsk. jordnødder (uden salt)
- 5 fed hvidløg
- 2-3 lange slangebønner
- 1 spsk. tørrede rejer
- 1-2 spsk. fiske sovs
- 2 spsk. citron- eller limesaft
- 1 tsk. sukker
Tilberedning.
Skræl papayaén og skyl den godt. Skrab frøene ud.
Hold papayaen i den ene hånd, så den vender opad. Med den skarpe æg af en lang kniv (ikke bølget) skal du nu gentagne gange slå ned i papayaen i dennes længderetning. Når du har gjort det 10-12 gange skal du, stadig med den skarpe kniv, ‘skrælle lange strimler af papaya af. (Forestil dig at du skulle skære barken af en pind i lange tynde strimler.) Gentag nu processen på samme måde indtil du har hakket hele papayaen til lange tynde strimler. Jo tyndere og længere strimler du kan lave, jo bedre resultat får du.- men det er ikke nemt !
Alternativt kan du rive papayaen på et råkostjern, men det er svært at få lange strimler på et sådant.
Tørrist jordnødderne på en varm pande eller wok til de bliver lysebrune
Skær tomaterne i halve
Knæk bønnerne i ca 3-4 cm lange stykker
Kom chilli og hvidløg i morteren og stød det grundigt. (pas på at chilien ikke sprøjter op i øjet!)
Tilsæt de ristede jordnødder og de tørrede rejer og stød dem let.
Samtidigt med at du støder i morteren skal du nu tilsætte papayastrimler, slangebønner, tomater, citronsaft, sukker og fiskesovs
Vend salaten rundt i morteren flere gange med en ske samtidig med at du støder.
Anret papayasalaten på en bund af sprøde salatblade og pynt med et par cherrytomater og evt. lidt af slangebønnerne.
Spises i Thailand ofte blot som et lille mellemmåltid men kan sagtens indgå som en af flere retter i en større middag.
Thailandsk agurkesalat
Ingredienser.
- 1 agurk
- 1 kop vand
- 3 spsk sukker
- 2 spsk eddike (god vineddike)
- 1 tsk knust hvid peber
- ca. 3-4 friske røde chilli
Tilberedning.
Skær agurken i ca. to mm tykke skiver.
Skær chilierne i mm-tynde skiver
Alle ingredienser blandes godt sammen og stilles i køleskab et par timer før servering.
Stærk Roastbeefsalat
Ingredienser.
- Ca. 250 g roastbeef eller mør culotte
- 1 lille rødløg
- 3-4 friske røde chili
- saften af en halv citron
- 1 spsk. fiskesovs
- 3-4 salatblade
- 2 spsk. friske korianderblade
Tilberedning.
Skær køddet ud i meget tynde skiver (kartontynde!), som igen skæres ud i stykker på ca. 2 x 2 cm.
Skær løget i to halve og dernæst i meget tynde skiver. (papirtynde!)
Knus chilien og hak den groft
Skyl salatbladene. Tør dem og riv dem i mindre passende stykker
Hak korianderbladende meget groft
Bland alle ingredienserne, undtagen korianderbladene, grundigt i en skål
Sæt skålen i køleskabet i ca 1 time
Lige før servering pyntes salaten med de groft, hakkede korianderblade


Comments on this entry are closed.