Fjerkræ
Kylling med cashew nødder fra Sydthailand
Ingredienser.
- Kyllingekød fra en kylling på ca. 1200 g
- 2 røde peberfrugter
- 1 bdt. forårsløg (jo tyndere jo bedre)
- 150 g cashewnødder
- 3 fed hvidløg
- 2 spsk. vegetabilsk olie
- 2 spsk. fiskesovs
- 3 spsk. sød østerssovs
- 1 tsk sukker
Tilberedning.
Kyllingen udbenes og køddet skæres ud i aflange, tynde strimler på ca. tre cm’s længde.
Peberfrugterne skæres i tynde strimler på ca. 5 cm’s længde.
Forårsløgenes grønne del skæres i tynde ringe.
Cashew nødderne ristes i wokken til de tager lidt farve. Lægges til side.
Hvidløgene knuses og hakkes groft.
Varm olien op til den næsten ryger.
Hvidløgene lægges i olien. Når de får farve (få sekunder) tilsættes kyllingekødet og det holdes i konstant bevægelse med spatelen.
Fiskesovsen hældes i og der rodes godt rundt.
Østers sovsen hældes i og umiddelbart efter dette tilsættes cashewnødderne. Nødderne skal blive brune og klæbrige.
Peberfrugterne tilsættes, under stadig bevægelse med spatelen.
Sukkeret drysses i.
Gryden/Wokken tages af varmen og vårløgene drysses i retten.
Spises med Jasminris
Stegt ris med kylling
Ingredienser.
- 1 lille kylling på ca. 1100 g.
- ca. 1 kg kogte, kolde jasmin ris
- 2-3 spsk. vindruekerneolie
- 2 spsk. vineddike
- 3 fed hvidløg
- 5-8 chili
- 1 æg
- 2-3 spsk. sød soya sovs
- 1 løg
- 3-4 forårsløg
- 2 spsk. fiske sovs
- 2 spsk. sukker
- 2 limefrugter
Tilberedning.
Udben kyllingen, tag skindet af og skær kyllingekødet ud i små strimler.
Hak løg og forårsløg groft.
Knus og hak hvidløgene groft.
Knus og hak chilierne fint.
Pres saften ud af den ene limefrugt og gem det i en kop.
Skær den anden lime ud i små både.
Varm wokken med olie op til den begynder at ryge. Tilsæt hvidløg og lad dem lige akkurat tage farve (10-15sek. !)
Tilsæt kyllingestykkerne og hold dem i konstant bevægelse med en spatel.
Tilsæt vineddike, æg, løg og soya sovs.
Tilsæt fiske sovs og sukker.
Tilsæt risen og hold retten i bevægelse i wokken i ca. 5 min.
Tag wokken af varmen og tilsæt forårsløgene.
Hæld limesaften over retten og bland det hele godt sammen.
Servér retten med de små lime-både.
Stegt andebryst med ingefær
Ingredienser.
- 1 andebryst (Berberi)
- 1 tsk. salt
- 2 spsk. olivenolie
- 1 kop god soya
- 1 spsk. friske korianderblade.
- 1 lille skål syltede rosa ingefær i skiver (King dorng)
Tilberedning.
Tø andebrystet op.
Rids skindet på kryds og tværs med en skarp kniv og gnid det med salt.
Pluk korianderbladene af deres stængler.
Steg andebrystet i olien ca. 10 min. på hver side ved relativt stærk varme.
Skær andebrystet i tynde skiver og anret dem, taglagt på et fad.
Pynt med hele korianderblade.
Server sammen med soya og ingefærskiver i hver sin lille skål.
Jasminris kan spises som tilbehør, men er ikke nødvendig.
Grillede kyllingevinger
Ingredienser.
- 8-10 kyllingevinger
- 1 tsk karrypulver
- 2 spsk fiskesovs
- 2 spsk østerssovs
- 1 spsk honning
- 1 spsk hakket korianderrod
- 4-5 fed hvidløg
- 1 tsk friskkværnet hvid peber
Tilberedning.
Rens og tør kyllingevingerne.
Hak korianderrod og hvidløg fint.
Bland alle ingredienserne sammen og læg kyllingevingerne heri.
Lad dem trække i mindst 2 timer. (Vend dem et par gange i marinaden)
Grill vingerne over trækul ca. 15 min. på hver side eller til de er gyldne.
Spis vingerne med sød chilisovs
Thailandske forårsruller
Ingredienser. (ca.10 stk.)
10 stykker frossen forårsrulledej. (25 cm x 25 cm)
1 æggeblomme
½ l vegetabilsk olie (til stegning af rullerne)
300 g kyllingekød uden ben (el. skinke- eller oksekød)
2 spsk vegetabilsk olie
3-4 fed hvidløg
200 g gulerødder
200 g rodselleri eller pastinak
200 g friske bønnespirer
3 spsk fiskesovs
2 spsk sukker
½ tsk hvid peber (groftkværnet)
Tilberedning.
Tø forårsrulledejen op.
Skær kyllingekødet ud i små stykker. (jo mindre jo bedre)
Hak hvidløg fint
Skær gulerødder og selleri i stave på størrelse med tændstikker (juliénne)
Pisk æggeblommen let.
Varm 2 spsk olie op på en pande.
Tilsæt de hakkede hvidløg og svits dem indtil de tager farve.
Tilsæt kyllingekød og lad det stege et par min.
Tilsæt gulerødder, selleri, sukker, fiskesovs og peber og lad det hele stege endnu et par min.
Tag panden af varmen og bland bønnespirer i retten når den er kølet lidt af.
Bred en af dejpladerne ud på køkkenbordet, således at et af hjørnerne peger mod dig.
Læg 3-4 spsk af fyldet i den nederste ende af dejpladen. Løft det nederste hjørne op over fyldet og rul en omgang.
Fold siderne ind over midten af rullen og rul resten af dejpladen rundt om fyldet.
Den øverste spids pensles med lidt æggeblomme før rullen afsluttes således at den klistrer lidt. Gør det samme med de resterende 9 dejplader.
Varm ½ l olie op i en rummelig gryde og steg forårsrullerne til de er gyldne og sprøde.
Stegetiden er ca 10 min.
Kylling Panaeng
Ingredienser.
- 1 frisk kylling på ca. 1200 g
- 1 ds. kokosolie/mælk
- 3-4 røde små chili uden frø
- 2 spsk. panaeng chili pasta
- 2 spsk. fiske sovs
- en gryde
Tilberedning.
Udben kyllingen og skær kødet ud i aflange strimler på ca. 1 cm. x 5 cm.
Knus chilierne og skrab frøene ud (Prøv at lægge disse frø i en af dine urtepotter!). Hak de frøløse chilier groft.
Varm gryden op og tilsæt chilipastaen. Rør rundt med en træske og fordel pastaen over grydebunden.
Tilsæt kokosolien.
Tilsæt kyllingestykkerne.
Tilsæt chilli og fiskesovs og rør godt rundt i gryden.
Lad retten simre i ca. 12 min.
Spises med Jasminris.
Kylling stegt med ingefær
Ingredienser.
- Ca. 250 g kyllingebryst
- 1 spsk. vegetabilsk olie
- 1 spsk. fiske sovs
- ½ kop frisk ingefær
- ½ kop forårsløg
- 2-3 fed hvidløg
- 1 spsk. sød østerssovs
- evt. lidt koldt vand
Tilberedning.
Skær kyllingebrystet i små, aflange stykker – ca 0,5 cm x 4 cm.
Skræl ingefæren og skær den ud i aflange stænger på størrelse med tændstikker – Juliénne.
Læg ingefærstængerne i koldt vand tilsat lidt salt i ca. 10 min.
Skær forårsløgene ud i små millimeterstore skiver.
Knus hvidløgene og hak dem groft.
Varm olien op til den er rygende varm i en wok.
Tilsæt hvidløg og lad det netop begynde at tage farve. (Ca. 15 sek.)
Tilsæt kyllingestykkerne og hold det hele i god bevægelse med en spatel ell. lignende.
Tilsæt efter ca. 2 min. ingefær og fiskesovs.
Tilsæt efter yderligere 1 minut østerssovsen og rør godt rundt i retten med spatelen.
Hvis retten bliver for tør tilsættes evt. lidt koldt vand.
Tilsæt til sidst forårsløgene og tag wokken af varmen.
Spises med Jasminris.


Comments on this entry are closed.