Ja, så voluminøs en forbinding er åbenbart nødvendig efter en operation af en lillefinger og et lille stykke op i hånden for en Dupuytrens kontraktur!
Men operationen gik fint - Blev modtaget på håndkirurgisk afdeling på Hørsholm hospital. hvorefter jeg blev spurgt om det obligatoriske, navn, CPR-nummer, evt. medicin intollerens osv. Da dette var overstået, blev jeg iført en hospitalsskjorte, lagt på et leje og påmonteret et saltvandsdrop i højre hånd, fik påsat div. elektroder til hjerte og puls måling + en manchet til blodtryksmåling, der automatisk tog en måling hvert 5. minut!
Da var det jeg liiige spurgte om de var klar over at det altså ‘kun’ var en lillefinger der skulle rettes ud, og ikke en større by-pass operation jeg skulle ha’ foretaget! Men den søde, og kompetente sygeplejeske Birgitte sagde at det skam var standard procedure ved alle indgreb, store som små!
Nå, men efter at ha’ ligget lidt og ventet, så kom anæstesilægen Henning der skulle bedøve min arm og fingre! Efter lidt snak om hvordan han havde tænkt sig at mishandle mig, blev jeg sprittet af på huden lige under kravebenet og afdækket med et klæde samme steds! Derefter tog den flinke Henning en lang nål og borede ned i samme område ved kravebenet, mens han, og jeg selv, med en ultralyds scanner fulgte nålens vandring igennem mit skind, indtil han fandt de nervebundter der gik ned i armen – Disse nervebundter fik så et skud bedøvelse af en art, og så var det bare at vente på virkningen!
Og virkningen kom da også, ganske langsomt begyndte armen og fingrene at sove, og til sidst føltes armen som en slags løst vedhæng der ikke hørte til min krop! Efter en del niveri, håndtryk og andre hospitalstricks, erklærede de min arm for død nok til at blive opereret!
Da jeg nu havde overlevet de indledende øvelser, var det tid til at vandre over gangen til operationsstuen, dog med en lille afstikker til toilettet, så man ikke skulle ligge der og være tissetrængende mens de snittede og skar i én!
Efter at min hånd og underarm var sprittet af, af ‘Spritterdamen’, så overtog operationssygeplejesken Charlotte løjerne – Hun sørgede for at få mig ned på lejet, fik afdækket mig i et teltlignende arrangement, og klodset min hånd op til håndkirurgens foretrukne arbejdstilling! Jeg iførte mig mine høretelefoner og tændte for Judas Priest og Iron Maiden, og så gik Ib, håndkirurgen, i gang med sit job, dog spurgte han mig lige om jeg kunne mærke at han skar i mig!
Cirka 45 minutter senere, fik jeg besked på at de var færdige med operationen! Så skulle vi lige i fællesskab ha’ mig i tøjet – En procedure der kræver 2, når man ikke ka’ mærke ens arm og den bare er en dødvægt! Efter at være blevet iført en slynge til at bære den døde arm, var det tid til et par tiltrængte sandwich, the og juice – Tiltrængt den grad, da jeg skulle møde fastende!
Efter dette lukulliske hospitalsmåltid, fik jeg lidt info om kontaktpersoner vedrørende kompikationer, og derefter sendt hjem med en sygetransport!
STORT TAK til de dygtige folk på håndkirurgisk afdeling på Hørsholm sygehus 
Ha’ en super go’ søndag ………………………. Lys & Kærlighed ……… 
