Dannebrog kommer under pres
10. jun. 2010 01.43
Dannebrog og andre kristne symboler kan komme under alvorligt pres..
Det frygter 37 europæiske juraprofessorer bliver resultatet, hvis forbuddet mod kors i italienske skoler stadfæstes ved menneskerettighedsdomstolens appelinstans.
Sagen udspringer af en klage fra en mor i Italien, som mener, at det er uacceptabelt, at hendes børn bliver påduttet kors i klasseværelset, fordi det strider mod hendes livssyn.
Men hvis afgørelsen stadfæstes, kan det betyde, at ikke bare kors, men en lang række europæiske flag der indeholder religiøse symboler kommer under pres, mener professorerne.
De juridiske eksperter peger på, at Den Europæiske Menneskerettighedsdom-stol har indført begrebet “retten til ikke at blive fornærmet” i menneskerettighederne.
- Og det åbner en ladeport af sagsanlæg mod alle typer af religion i det offent-lige rum, mener juristerne.
Kilde: http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2010/06/10/013439.htm
![]()
Nu må de fandme da snart stoppe!!!
Stoppe med deres forargelse over alt hvad der kunne ligne religiøse symboler!
Der må squ da være en nedre grænse for hvad der kan forarge folk, men denne grænse er tilsyneladende ikke nået endnu!
Ét er at en kvinde forarges af et kors i hendes barn klasseværelse, det kan jeg til nød acceptere, hvis der går andre børn med andre religiøse opfattelser i klassen!
Men at man på den måde giver en form for frit lejde til at alle kan lægge sag an ved menneskerettighedsdomstolen med lignende sager, er fuldstændig ude i hampen!
Hvad forestiller disse forargede mennesker sig? At vi river kirker, moskéer, synagoger og alle andre bygninger ned? Eller at disse skal camoufleres som anonyme bygninger? Men det ville da forarge mig, da det støder mit livssyn!
Hvor fanden er den almindelige accept af andres værdier? At vi nu ikke en gang er ens?
Jeg er jo selv buddhist, som det fremgår hér, men jeg foragter da ikke andre religioner eller deres symboler, men lever med at vi alle har vores egne værdier, og giver “de andre” lov til at have deres i fred og fordragelighed!
Perspektivet, hvis juristernes profeti opfyldes, vil unægteligt være store i lille Danmark.
Ikke nok med at vi skal have os et nyt flag, men det vil også føre til en del udskiftning af vinduer i det ganske Danske land, måske til stor glæde for vinduesproducenterne, men til stor irritation for boligejere/lejere!
Og hvorfor så det?

Netop! Dannebrogsvinduet – der med sit tydelige kristne kors må støde de fleste ikke-kristne personer, der leder efter noget at være forargede over! Der findes endda dobbelte dannebrogsvinduer med 2 kors, der virkelig må sætte sindene i kog for disse ekstremt snæversynede mennesker!
Og det blive værre endnu!
Hvad med dette her?

Ja, skibsmaster!
Disse megastore religiøse støjsendere, der med deres utal af kors – og sikkert mange andre symboler – sender deres signal ud til den sagesløse beskuer! Lad os snarest få rigget disse religiøse øjebæ’er om, så de ikke støder nogen! Med en ordentlig besætning burde de kunne drives frem med et vist antal årer! Men det støder måske også nogle!
Tak for at du læste med så langt, af dette syrlige opstød
Ha’ en smuk dag ……….. Lys & Kærlighed ……





{ 1 comment… read it below or add one }
det forarger mig , at vi er nogen , der IKKE HAR RELIGIONSFRIHED I DANMARK -og at vi er tvunget til at modtage reklamer som kirkebladet -det står på min dør-jeg er udmeldt af folkekirken og har skrevet til øverste sted -og det er tvungent i dk -at modtage dette middelalderpis en gang månedligt .Jeg vil bare gerne have frihed til at være fri for religion -jeg ikke selv vælger på egen matrikel -og kan godt leve med larm fra kirkeklokker, moskeer og andre lyde -men i min private postkasse ? nix