SHA KWO SHIH TZU T’OU
Grydestegte kødboller af svinekød – (6 personer)
Disse middagsstore kødboller har sædvanligvis betegnelsen “Løvehoveder”. Det er en fyldig ret, hvor “Løvehovederne” skal være møre nok til at kunne deles med en enkelt spisepind. De placeres på midten af bordet, hvor alle kan gribe ind ved at afsnuppe nogle småbidder af kødbollerne, hvor man også kan tage et kålblad sammen med kødbollestykket og skylle det ned med en skefuld af den fyldige kødsuppe fra sin tallerken. Hvide ris samt stærke, syltede grøntsager serveres til, så hele den velsmagende herlighed altid huskes!
- 750 g revet, magert svinekød
- 2 spsk. findelte forårsløg
- 2 spsk. findelte bambusskud
- 1 tsk. frisk, findelt ingefær
- 1 ½ tsk. salt
- ⅓ tsk. hvid peber
- 1 spsk. risvin eller tør sherry
- 1 spsk. lys sojaolie
- 2 spsk. majsmel
- 750 g kinesisk selleri/kål
- 3 spsk. planteolie
- 1 liter varm kyllingelage
- Kogte ris
Læg svinekødet i en foodprocessor sammen med forårsløg, bambusskud, ingefær, halvdelen af saltet, peber, risvin, sojaolie og majsmel. Det hele skal blendes, indtil sammenblandingen er blød og pastaagtig, hvorefter man med let fugtige hænder kan forme massen til 4-5 store kødboller. De lægges herefter lidt til side.
Rengør kålen og opskær den i ca. 5 cm længde, hvor stilke og blade adskilles. Opvarm olien i en stor wok og steg kålstilke i ca. 3 minutter, kom derefter kålbladene i wok’en og giv det hele et kort opkog.
Læg halvdelen af kålen i en lerskål med låg, der kan tåle høj varme. Læg kødbollerne øverst og dæk portionen med resten af kålen. Hæld kødsuppe samt resten af saltet over portionen. Dæk til med låg og lad det hele stå og simre over et meget lavt blus i ca. 1 ½ time, indtil kødboller og kål er helt møre. Server retten i lerskålen med ris til.
Tak til Bjarne Wiitanen for den indsendte opskrift!



