GUISADO
Grydestegt bøf med tomat – (6 personer)
Her mødes øst og vest. Mør, grydestegt bøf med hvidløg, løg og tomater på spansk facon, hvor der tilsættes frisk ingefær og sojaolie, som giver et orientalsk præg i smagen. Serveres med hvide ris eller nudler.
- 1 kg grydestegt oksekød
- 2 store løg
- 7 fed hvidløg
- 2 ½ spsk. smør
- 4 store, modne tomater
- 2 skiver frisk ingefær
- 2 spsk. mørk sojaolie
- Salt og knust, sort peber
- 875 ml vand eller bøflage
Udskær bøfkødet i mundvenlige størrelser. Pil løgene og udskær dem i tynde skiver, hvorefter det lægges sammen med hvidløg i smør og varmes lidt i ca. 3 minutter, indtil det hele er blødt og pænt i farven. Skub tingene til side på panden og steg bøfkødet, indtil det er pænt gennemstegt med en jævn farve på alle sider.
Udskær tomaterne groft; riv ingefæren. Læg det på panden og lad det hele simre, indtil tomaterne begynder at blive bløde. Hæld sojaolie, salt og peber over portionen og hæld vand eller bøflage på panden.
Lad det hele komme op til kogepunktet og skru derefter ned for varmen og lad det stå og simre i ca. 40 minutter, indtil kødet er blevet helt mørt.
Tak til Bjarne Wiitanen for den indsendte opskrift!



