Kulturministeriets antipiratudvalg overvejer et forslag om at lægge afgift på selve brugen af nettet, som kompensation for piratkopieringer.
Når danskerne alligevel ikke kan lade være med at hente piratkopieret musik og film på internettet, kan man lige så godt lægge afgift på selve brugen af nettet og få pengene hjem på den måde.Sådan er rationalet bag et internt notat, som medlemmerne af Kulturministeriets antipiratudvalg tygger på i denne weekend, og som Politiken er kommet i besiddelse af.
Flere medlemmer af udvalget er særdeles kritiske over for idéen, skriver Politiken lørdag.
- Det største problem er, at hvis alle skal betale sådan en afgift, kommer fru Jensen på 70 år til at betale for, at Jonathan på 18 år gør noget ulovligt, siger advokat Peter Schønning til Politiken.
Han sidder i udvalget for pladebranchens organisation, IFPI.
Antipiratudvalget blev oprettet i december for at finde på måder at håndhæve ophavsrettigheder på internettet.
Også de danske forlags forening vender sig mod, at alle skal betale en afgift eller skat for at bruge internettet.
I Kulturministeriet afviser man, at notatet skal ses som et tilløb til et egentligt forslag om internetskat.
/ritzau/
♦
“Når danskerne alligevel ikke kan lade være med at hente piratkopieret musik og film på internettet, kan man lige så godt lægge afgift på selve brugen af nettet og få pengene hjem på den måde.”
♦
Jamen, hvor er det dog en fremragende idé, der der har fået derinde i Kulturministeriet’s antipiratudvalg – En idé der lyder til at være fostret efter et noget fugtigt udvalgsmøde, eller efter en tur på Christania hvor udvalget har nydt en del af pushernes sortiment!!
Hvis Kulturministeriets tågehoveder får held med deres oplæg til en ‘Internetskat’, så vil det bane vejen for en ren guldgrube af nye skatter og afgifter Staten kan inddrive!
Og var der ikke lige noget med at vi allerede er pålagt en såkaldt multimedieskat? Altså for dem der har formastet sig til at få en hjemme-PC eller en arbejdsmobil!
Eller man skal betale licens (Skat!), selv om man ikke har et TV, bare fordi man kan se visse TV-kanaler via sin PC eller mobiltelefon?
Men tanken om endnu en medieskat, som kan pålægges den i forvejen skatte & afgiftplagede dansker, er åbenbart for fristende!
Så min tanke er at Staten lige så godt kan gå, linen helt ud, nu de er i gang med at pålægge nye skatter, der skal bøde for at alle betaler for at nogen gør noget ulovligt, F.eks;
- ALLE betaler en årlig afgift/skat for at køre for hurtigt – Uanset om man har bil eller ej, eller kører andet køretøj!
- ALLE betaler en årlig afgift/skat for at læse bøger og aviser, især regeringskritiske aviser – Uanset om de køber bøger og aviser, eller de læser dem på biblioteket elle på deres PC’er!
- ALLE betaler en årlig afgift/skat hver gang de køber et par nye sko – De vil jo slide på de offentlige veje og fortove, hjemmesko ikke undtaget!
- ALLE betaler en årlig afgift/skat for at befinde sig udendørs i solen, da solen fører til hudkræft, med dyr behandling til følge!
- ALLE betaler en årlig afgift/skat for at være blevet født og på den måde belaste systemet – Din Mor & Far betaler dobbelt, og det samme gør du hvis du selv er forælder!
- ALLE betaler en årlig afgift/skat for at trække vejret – Dog undtaget de timer du er på arbejde, hvis du har et sådant!(Dokumentation vedlægges ansøgningen!)
- ALLE indbetaler HELE deres indtægt til Staten – Hérefter kan der ansøges om at få Stats-lommepenge til dokumenterede udgifter!
♦
Man må efterhånden knibe sig selv i armen, om man er vågen eller drømmer når man læser den slags gylle, der kommer fra et udvalg i Kulturministeriet!
HVAD SKER DER FOR JER!
Vi har ikke præcedens for at dømme kollektivt her i Danmark, og vi får der forhåbentlig aldrig, uanset hvor mange tåbelige forslag I kommer med!
♦
Ha’ en rigtig go’ og solrig søndag ……




{ 1 comment… read it below or add one }
Virkelig genial ide at lægge en afgift på det mest autonome i verden…not!