Kunstnerlort på dåse! (Polfoto)
Noget af det første Per Stig Møller udtalte sig om efter at være blevet indsat som landets ny kulturminister var, at den italienske kunstner Piero Manzonis ildelugtende værk ‘Lort på dåse’ ikke kunne kategoriseres som kunst.
Det er billed- og performancekunstneren Uwe Max Jensen tilsyneladende uenig i, for fredag 12. marts klokken 2010 vil han på Louisiana udstille en klassisk stempelkande fra Bodum med det pureste lort.
Og for en god ordens skyld er der altså ikke tale om amerikansk kaffe, men om kunstnerens egne fækalier, som måske, måske ikke ventes leveret samme dag.
Sponsoren betaler for kunsten
Der er naturligvis tale om en kunstnerisk reference til Piero Manzonis førnævnte Merde d’artista, men ifølge en pressemeddelelse er der tale om ‘en radikal nytolkning af Manzoni’s klassiske værk’.
For køkkenudstyrsproducenten Bodum bidrager i 2010 og 2011 med fem millioner kroner om året til Louisiana’s drift, men hvor museet udelukkende lader sponsoren betale for kunsten, gør Uwe Max Jensen Bodum til en integreret del af kunsten ved at bruge en stempelkande fra netop Bodum som et kunstnerisk artefakt i sin happening.
Et kunstnerisk greb dadaisten Marcel Duchamp også betjente sig af i begyndelsen af 1900-tallet, da han inddrog en såkaldt rectified readymade i sin kunstneriske skaben.
Visuel åbenbaring
Og mens Manzonis lort i dåsen ikke kan ses direkte af tilskueren, så står det ganske anderledes til med Uwe Max Jensens efterladenskaber, hvor indholdet er lagt blot til frit skue for museumsgæsten.
En både ‘visuel radikalisering og en visuel åbenbaring’ lyder det.
Og vi citerer igen: ‘Denne åbenbaring af kunstnerens inderste (i stempelkanden) taler midt imod Manzoni’s skjulende mytologisering af samme (i dåsen). Den ekspressive ligefremhed i Uwe Max Jensens værk, sikrer Kunstnerlort på stempelkande en større materiel sandhedsværdi, end den som Piero Manzoni med sin forseglede konceptualitet lader komme betragteren til del, hvad Merda d’artista angår.’
‘Hvor Manzoni skjuler, blotlægger Uwe Max Jensen og lader dermed materialet konfronterer beskueren på en måde, der kun kan kaldes uæstetisk.’
Og for virkelig at cementere lorteværkets betyding for Louisiana, vil Kunstnerlort på stempelkande blive udstillet i nærheden af verdens dyreste kunstværk – Louisiana’s udgave af Alberto Giacometti’s bronzeskulptur Gående mand.
Jeg elsker simpelt hen den måde kunstkritikerne beskriver kunstnernes værker. Man kan godt forstå at det tager mange år på Universitetet at lære at skrive sådan hér;
‘Denne åbenbaring af kunstnerens inderste (i stempelkanden) taler midt imod Manzoni’s skjulende mytologisering af samme (i dåsen). Den ekspressive ligefremhed i Uwe Max Jensens værk, sikrer Kunstnerlort på stempelkande en større materiel sandhedsværdi, end den som Piero Manzoni med sin forseglede konceptualitet lader komme betragteren til del, hvad Merda d’artista angår.’
—
Det der , i mine øjne, gør disse højtragende og vældig intellektuelle ord ret morsomme, er at det faktisk drejer sig om en kunstner, Piero Manzoni, der engang har SKIDT i nogle dåser og som han formåede at få ophøjet til et betydningsfuldt værk! Se det er STOR kunst, at få ‘lortet’ solgt, både til kritikerne og muséerne!
—
Og nu vil kunstneren Uwe Max Jensen så gøre Piero Manzoni ‘kunsten’ efter, bare med den ‘radikale nyskabelse’, at han vil SKIDE i en Bodum stempelkande 
!
Hvor må Bodum da være glad for den reklame de får for deres 5 millioner sponsorpenge de giver til Louisiana hvert år, sådan at få eksponeret et af deres produkter som noget man kan bruge til at skide i!
—
Det er dejligt at kunsten har så gode vilkår og trofaste støtter her i Danmark, at man kan gå på muséer og få lov til at kigge på en udstillet lort i en dåse, og NU med ‘en radikal nyskabelse’, også en lort i en stempelkande (Bodum), hvor ‘kunstværket’ blotlægges af Uwe Max Jensen, og lader ‘materialet’ konfrontere beskueren!
En ganske studentikos måde at sige at ‘Værket’ vil give sig ud for det det er, nemlig en lort i en stempelkande (Bodum).
Værket præsenteres som uæstetisk, hvilket nok på almindelig dansk betyder = DET LUGTER AF LORT!
♦
Et forstudie til det kommende værk af Uwe Max Jensen.
—
Jeg er helt sikker på at Uwe’s ‘værk’ nok skal blive et tilløbsstykke for den kunstneriske elite, der vil stå og beskue denne ‘radikale nyskabelse’ af endnu en gang lort, medens de rynker på deres små næser når Uwe ‘lader materialet konfrontere beskueren’!
—
Håber squ at der er én der har et barn med, der vil udbryde under ferniseringen;
Moar, hvorfor lugter her af LORT!
—
Nå, men det er nok bare mig der ikke har en SKID forstand på kunst!
Måske man skulle forsøge at sætte sig lidt ind i moderne nutidskunst?
Er der nogle der vil sælge en gammel Thepotte?
—
Ha’ en rigtig go’ dag 
………………. (og go’ tur til Louisiana!)
—
PS. Det vides ikke i skrivende stund om Uwe Max Jensen udstiller i en 10 kopppers eller en 4 koppers stempelkande, (Bodum), det kommer an på Uwe’s mavefornemmelse for kunst, den dag ‘værket’ skal leveres
Tagged as:
kunst,
Lort,
Louisiana,
Piero Manzoni,
Uwe Max Jensen
